x

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt

Image Alt

Mediegrafikerelev

Er du vores nye grafiske elev?

Brænder du for at skabe visuelle identiteter og fysisk branding?

Er du fyldt med gode idéer og klar på en varieret arbejdsdag?

Så er du måske vores nye elev!

Kort om jobbet:

Vores folie- og skilteværksted servicerer hver dag mange erhvervskunder, der ønsker at booste deres visuelle identitet. Vi tilbyder full service solutions, som indebærer både design, print og montering.

Du kommer til at arbejde i vores grafiske afdeling, hvor du skal være med til at udarbejde grafiske løsninger i direkte kontakt med kunderne. Derfor er det vigtigt at du er ansvarsfuld, detaljeorienteret og imødekommende. Du vil få mulighed for at skabe et produkt fra bunden, og se det blive til et fysisk produkt, som du kan stå med i hånden.

Du vil få en meget alsidig uddannelse hos BORG Reklame, da du vil lære at sætte grafiske filer op til bl.a tryksager, skilte, bilfolie, sociale medier og meget mere! Derudover vil du få muligheden for at arbejde i vores grafiske værksted. Her kan du være med til at producere de fysiske løsninger, som du tidligere har arbejdet med på computeren.

Vi forventer at du er mødestabil og kan arbejde selvstændigt.

Kort om arbejdspladsen:

BORG Reklame er en virksomhed der lige nu har 5 medarbejdere, som du alle vil komme til at se i det daglige.

Vi er dog en del at noget større, da vi også har virksomhederne BORG Inventar som er en montørvirksomhed, og BORG Sound som sælger musikudstyr – som vi deler bygning med. Alle virksomhederne arbejder i tæt samarbejde med hinanden, og samlet set er vi over 40 ansatte.

Vi forventer, at du har kendskab til følgende:

  • Adobe-programmerne såsom Illustrator, Photoshop og InDesign

Oplæring kan dog finde sted, hvis du er den rette og viljen er der

Kan du også følgende, er det fantastisk:

  • Kundekontakt
  • WordPress
Vi ønsker os en kollega, som…
  • Er ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Kan have mange bolde i luften og overholder deadlines
  • Har hænderne rigtigt skruet på
  • Er fleksibel og mødestabil, samt møder ind med et smil
  • Er positiv, har masser af humor og er åben for nye udfordringer
Vi kan tilbyde dig følgende:
  • En dynamisk arbejdsplads med masser af spændende udfordringer
  • Hjælpsomme kollegaer
  • Mulighed for at tillære nye kompetencer

Stillingen er en elevstilling.

 

Vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt! 

 

Send din ansøgning vedlagt relevante dokumenter (CV, evt. portefølje) til job@borgreklame.dk med emnet ”Mediegrafikerelev”.

 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi indkalder løbende til samtaler og ansætter når vi har fundet den rette.